23. nov. 2025

Kan jeg få fibernet på min adresse?

Lær hvordan du tjekker, om du kan få fibernet på din adresse ved hjælp af officielle dækningsdata fra Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) – uden prisstøj.

Kan jeg få fibernet på min adresse?

"Kan jeg få fibernet?" er et af de mest stillede spørgsmål om internet i Danmark. De fleste sammenligningssider svarer ved at vise priser og kampagner, men bag kulissen bygger de næsten alle på det samme grundlag: et dækningsopslag på din adresse.

På Fibernet.dk fokuserer vi først og fremmest på dækning og teknologi – ikke på, hvilken kampagnepris der lige gælder denne uge. Denne guide forklarer, hvordan du finder ud af, om du kan få fibernet på din adresse, og hvad svaret egentlig betyder.

1. Hvorfor præcis adresse er vigtigere end postnummer

Når du spørger "kan jeg få fibernet?", er det ikke nok at kende dit postnummer.

Selv inden for samme postnummer kan der være stor forskel på, hvilke teknologier der er tilgængelige:

  • Nogle veje har fibernet helt ind i huset (FTTH).
  • Nogle har kun coax (kabel-tv) eller DSL.
  • Andre har primært mobilt bredbånd/5G som realistisk mulighed.

Fibernet.dk bruger de officielle bredbåndsdata fra Digitaliseringsstyrelsen (DIGST). I stedet for at gætte ud fra dit postnummer slår vi dækningen op på så præcis et niveau som muligt – typisk på adressen eller på din nærmeste adressepunkt i data.

2. Sådan tjekker du fibernet-dækning på Fibernet.dk

Du kan selv tjekke, om du kan få fibernet på din adresse, ved at bruge forsiden af Fibernet.dk.

  1. Gå til forsiden og find søgefeltet til adresse.
  2. Skriv din fulde adresse, fx "Eksempelvej 12, 2100 København Ø".
  3. Vælg adressen fra listen, når den dukker op.
  4. Vi slår din adresse op i de offentlige dækningsdata og viser, hvilke teknologier der er registreret:
    • Fibernet
    • Coax (kabel-tv)
    • DSL (fx VDSL/ADSL)
    • Mobil/5G (hvis tilgængeligt i data)

Du får med det samme et neutralt overblik over teknologierne på din adresse – uden at vi forsøger at sælge dig et bestemt abonnement.

3. Sådan læser du svaret: fiber, coax, DSL eller ingen dækning

Når du har slået adressen op, vil du typisk se et af følgende scenarier:

a) Der er registreret fibernet på din adresse

Hvis der står, at din adresse har fibernet tilgængeligt, betyder det, at der i de officielle data er registreret fiber i din bygning eller på din matrikel.

  • Du kan normalt vælge mellem flere udbydere, der bruger det samme fibernet.
  • Du kan forvente meget høje og stabile hastigheder – ofte op til 1000/1000 Mbit.
  • Du skal typisk have installeret en fiberboks (udvendig og/eller indvendig), hvis du ikke allerede har det.

Næste skridt er at kontakte en udbyder på det pågældende fibernet for at få priser og konkrete abonnementer.

b) Der står kun coax eller DSL

Hvis der ikke står fiber, men kun fx coax eller DSL, betyder det ikke, at du er uden internet – men at fibernet endnu ikke er registreret på din adresse i de officielle data.

  • Coax (kabel-tv) kan levere meget høje hastigheder (ofte op til 1000 Mbit download), men upload er typisk lavere end på fiber.
  • DSL bruger telefonkabler og er mere begrænset i hastighed – især hvis du bor langt fra centralen.

I praksis kan coax stadig være mere end hurtigt nok til streaming, gaming og hjemmearbejde. Men hvis du ønsker symmetriske hastigheder og en mere fremtidssikret løsning, er det fiber, du skal kigge efter.

c) Der er kun begrænset eller ingen fastnet-dækning

I nogle områder viser data, at der kun er meget begrænset fastnetdækning – eller næsten ingen registreret dækning.

Her vil du ofte se:

  • Ingen fiberregistrering.
  • Ingen eller meget svag DSL/Coax.
  • Eventuelt dækning via mobilt bredbånd/5G som eneste realistiske mulighed.

I de tilfælde kan det være relevant at undersøge:

  • Om der er planlagt fiberudrulning i området.
  • Om en lokal fiberaktør tilbyder tilslutning mod etableringspris.

4. Hvorfor dine resultater kan afvige fra udbydernes salgssider

Måske har du oplevet, at en udbyders hjemmeside siger én ting, mens en anden siger noget andet – og Fibernet.dk viser et tredje billede.

Det kan skyldes flere ting:

  • Udbydere bruger ofte egne systemer og kampagner oven på de samme underliggende data.
  • Nogle adresser er lige på kanten af dækningen, hvor tekniske detaljer (fx nabonoder, særlige aftaler eller lokale projekter) spiller ind.
  • De officielle DIGST-data opdateres i perioder, ikke i realtid. Der kan derfor være forskel på, hvad der er planlagt, og hvad der allerede er registreret.

Fibernet.dk fokuserer på at vise et gennemsigtigt, datadrevet billede af dækningen – uden at blande priser og kampagner ind i selve svaret.

5. Hvad gør du, hvis der ikke er registreret fibernet endnu?

Hvis der ikke står fiber på din adresse, men du gerne vil have det, er der flere muligheder:

  1. Tjek dit område i kortet – fx via vores kommune- eller postnummersider – for at se, om der generelt er fiberdækning tæt på.
  2. Kontakt en eller flere fiberudbydere i dit område og spørg, om de har planer om at bygge ud på din vej.
  3. Hold øje med lokale kampagner, hvor fiberaktører samler tilmeldinger i et område for at gøre udbygning rentabel.

Selvom fiberudbygningen i Danmark er langt fremme, er der stadig lommer uden dækning. Her kan en kombination af coax, DSL og moderne 5G være et fornuftigt midlertidigt alternativ.

6. Typiske næste skridt efter dit opslag på Fibernet.dk

Når du har slået din adresse op på Fibernet.dk og fået et overblik over teknologierne, kan du:

  • Bruge listen over typiske udbydere i din kommune/postnummer som inspiration til, hvem du kan kontakte.
  • Sammenligne konkrete priser og abonnementer på klassiske sammenligningssider, hvis du vil i dybden med økonomien.
  • Gemme resultatet som dokumentation, hvis du fx vil drøfte mulighederne med boligselskab, ejerforening eller udlejer.

Pointen er, at du starter med det nøgterne dækningsbillede – og først derefter vælger udbyder og abonnement.

7. Kort opsummering

  • Det er din præcise adresse, ikke bare postnummeret, der afgør, om du kan få fibernet.
  • Fibernet.dk bruger officielle data fra Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) til at vise et neutralt billede af dækningen.
  • Ser du fiber på adressen, er næste skridt at kontakte en udbyder på det relevante fibernet.
  • Ser du kun coax eller DSL, kan du stadig få hurtigt internet – men ikke nødvendigvis fiber endnu.
  • Mangler der stadig fiber i dit område, kan du undersøge planer for udbygning eller midlertidige løsninger via coax/DSL/5G.

På den måde får du et klart svar på spørgsmålet: Kan jeg få fibernet på min adresse? – baseret på data frem for markedsføring.

Relaterede artikler

  • Fibernet installation – trin for trin

    Bliv klogere på, hvad der sker, når du får installeret fibernet – fra gravning i vejen til udvendig og indvendig fiberboks, uden salgssnak.

  • Hvad kan jeg få af internet på min adresse?

    En praktisk guide til, hvilke internet-typer (fibernet, coax, DSL og mobilt bredbånd) du kan få på din adresse – og hvordan du læser dækningsdata rigtigt.

  • Hvordan får man fibernet?

    En trin-for-trin guide til, hvordan du går fra interesse til bestilt fibernet – fra dæknings-tjek til kontakt med udbyder og installation.