Hvordan fungerer fibernet?

Fibernet bliver ofte beskrevet som "fremtidens internet", men hvad betyder det egentlig i praksis? For at forstå, hvorfor fibernet er så hurtigt og stabilt, er det vigtigt at kende lidt til hvordan teknologien fungerer – og hvordan den adskiller sig fra klassisk bredbånd via kabel-tv eller telefonkabler.

Denne artikel gennemgår fibernettet fra A til Z i et roligt tempo, så du forstår, hvad der sker fra centralen og helt ind til din fiberboks derhjemme.

1. Fra elektriske signaler til lys i et glasfiberkabel

Traditionelle forbindelser som coax og DSL bruger elektriske signaler i metalledninger (kobber eller koaksialkabler). Fibernet gør det anderledes:

• I stedet for strøm bruges lys til at transportere data.
• Lyset sendes gennem meget tynde lyslederkabler (optiske fibre) lavet af glas eller plastik.
• Lyset reflekteres inde i kablet, så det kan rejse lange afstande uden at slippe ud.

Resultatet er, at man kan sende meget store datamængder over lange afstande med meget lille tab og støj.

2. Hvad er en lysleder – og hvorfor er den så effektiv?

En typisk lysleder i et fiberkabel:

• Er cirka lige så tynd som et menneskehår.
• Består af en kerne (glas/plast) omgivet af et lag med lidt lavere brydningsindeks.
• Er pakket ind i beskyttende plastik, og mange lysledere samles i ét kabel.

Lyset oplever såkaldt total intern refleksion – det bliver ved med at hoppe frem og tilbage inde i kernen, uden at slippe ud. Det betyder, at signalet kan rejse langt, før det bliver svagt, og kan forstærkes igen i knudepunkter.

I praksis kan fiberkabler transportere data hurtigere, mere stabilt og over længere afstande end kobberbaserede løsninger.

3. Fra central til dit hjem: sådan er fibernettet opbygget

Et forsimplet billede af fibernettet ser sådan ud:

1. Hovedcentralen – herfra sendes data ud i regionale og lokale fiberkabler.
2. Fordelingsskabe i områder/bydele – samler og fordeler forbindelser til veje og kvarterer.
3. Fiberkabel frem til din matrikel – typisk gravet ned langs vejen og frem til din grund.
4. Udvendig fiberboks – monteres oftest på ydervæg eller sokkel.
5. Indvendig fiberboks – omdanner lyssignalet til et elektrisk signal, som din router kan bruge.

Fra den indvendige fiberboks til dine enheder er det klassisk netværk:

• Kabel (ethernet) til router.
• Routeren fordeler forbindelsen videre til dine enheder via kabel eller WiFi.

4. Hvad laver fiberboksen i praksis?

Fiberboksen er bindeleddet mellem lyslederkablet udefra og dit lokale netværk.

Den sørger for at:

• Modtage lyssignaler fra fiberen.
• Konvertere dem til elektriske datasignaler (og omvendt).
• Sikre, at data kommer frem og tilbage uden fejl.

Mange udbydere skelner mellem:

• En passiv boks (selve fibertermineringspunktet).
• En aktiv boks/router, som deles op i fiberboks + separat router eller kombinationsudstyr.

I hverdagen behøver du ikke kende detaljerne – men det forklarer, hvorfor du både har en lille fiberboks og ofte en router ved siden af.

5. Fibernet vs. coax og DSL – hvad er forskellen teknisk?

Teknisk set er forskellene:

• Fiber

  • Data som lys i glas/plast.
  • Meget høj kapacitet og lav støj.
  • Typisk symmetriske hastigheder (fx 500/500 eller 1000/1000 Mbit).

• Coax (kabel-tv)

  • Data som elektriske signaler i koaksialkabler.
  • Høj download, men lavere upload.
  • Deler kapacitet med andre på samme stræk.

• DSL (telefonkabler)

  • Også elektriske signaler, men over ældre kobberkabler.
  • Hastighed og stabilitet falder med afstanden til centralen.

Derfor oplever mange, at fibernet føles mere "rolig" og pålidelig – også i travle aftentimer, hvor mange er online.

6. Hvorfor er fibernet mere fremtidssikret?

Flere forhold gør fibernet særligt fremtidssikret:

• Kapacitet – samme fiber kan opgraderes til højere hastigheder ved at skifte udstyr i enderne, ikke hele kablet.
• Lav latenstid – vigtig for gaming, videomøder og realtidsapplikationer.
• Robusthed – mindre følsom over for elektrisk støj og vejrpåvirkninger.

Derfor ser man i både officielle rapporter og hos udbydere, at fiber er den teknologi, man forventer, at de fleste husstande ender på over tid.

7. Hvad betyder det i hverdagen for dig?

For dig som bruger handler det i praksis om:

• Stabil streaming – selv når flere ser film eller serier samtidigt i høj kvalitet.
• Glatte videomøder – uden hak og forsinkelse.
• Bedre upload – når du deler filer, laver backup eller uploader videoer.
• Færre "mystiske" udfald – fordi forbindelsen er mindre følsom for støj.

Hvis du i dag sidder på coax eller DSL og oplever begrænsninger, vil et skift til fiber ofte løse problemerne – så længe resten af dit udstyr (router, WiFi, kabler) også er i orden.

8. Hvordan ved du, om du kan få fibernet?

Teknologien er én ting – tilgængeligheden på din adresse er en anden. I Danmark er fiberdækningen høj og voksende, men der er stadig områder, hvor det endnu ikke er udrullet.

På Fibernet.dk kan du:

• Slå din adresse op og se, om der er registreret fibernet i de officielle data.
• Se, hvilke andre teknologier der findes (coax, DSL, mobil/5G).
• Få overblik over typiske udbydere i dit område.

Hvis der ikke er fiber endnu, kan du læse videre i vores artikler om "Hvordan får man fibernet?" og "Fibernet installation – trin for trin" for at forstå, hvad der skal til, og hvad processen normalt koster.

9. Kort opsummering

• Fibernet fungerer ved at sende lys gennem tynde glas- eller plastfibre.
• Det giver meget høj kapacitet, lav støj og stabile hastigheder – ofte symmetriske.
• Teknisk adskiller fiber sig markant fra coax og DSL, som bygger på elektriske signaler i metalledninger.
• I hverdagen opleves det som hurtigere, mere stabilt og mere fremtidssikret internet.
• På Fibernet.dk kan du se, om teknologien faktisk er tilgængelig på din adresse, før du beslutter dig for et abonnement.